PROGRAM / Afholdte events 2014
 
 

Modtag nyhedsbrev

Så kan du altid følge med i alle de spændende events vi har på Paradisco.
 
 

Afholdte events 2014

Aftens program fredag den 28. november

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften

  • kl. 19.00 Åbner vi dørene
  • kl. 19:30 Foredrag i Salen: Hold af dig selv
  • kl. 21:00 Diskotek
  • kl. 02:00 Si’r vi Godnat
 _______________________________________________________

Hold af dig selv

v/ Marie-Louise Wegener

Kl. 19.30-21.00 Foredrag i Salen

Du kan bryde mønsteret - find styrken, modet og kærligheden til dig selv. 

Foredraget handler om, at vi alle har styrken, men ofte mangler modet og indsigten til at bryde vores uhensigtsmæssige mønstre.
 
Gennem humor og med coachende tilgang håber jeg at kunne inspirere dig til at fatte modet og søge dine drømme. 
 
Mange børn af misbrugere og psykisk syge står i stampe med en viden om, at de vil “noget andet”, men mangler ofte redskaberne til at komme videre. De arbejder ofte “væk fra”, og er slet ikke klar over hvad de vil “hen imod”. At holde af sig selv er første skridt på vejen.
 
Alt for ofte har vi oplevet at mennesker ikke respekterer vores grænser, eller ikke har vist os at vi er betydningsfulde – bare fordi vi er til! Vi er ofte meget ”pleasende”, og det at skulle foretage et egoistisk valg er NO GO!

Hold af dig selv handler ikke så meget om det at vokse op med alkohol, andre former for misbrug og psykisk sygdom – men meget mere om at DU KAN og DU er (elsk)værdig! Lad ikke din historie forhindre dig. - Jeg vil stille spørgsmål der kan sætte tankerne i gang, og foreslå værktøjer der kan give dig inspiration til at flytte dig.

 

 ______________________________________________________

 

Diskotek i Salen 

Kl. 21.00-02.00 

Denne aften spiller DJ Stig og DJ Peter. 
 
Fantastiske DJ's spiller livsglad og energifyldt musik.  Den fælles musikprofil på Paradisco byder på kendte hits - pop, rock, disco, latin og techno. 
 
Så kom og dans med os andre - dans frit som du vil. 

_______________________________________________________ 

Aftens program fredag den 14. november

Vi glæder os til at se dig til en swingende aften

kl. 19.00 Åbner vi dørene
kl. 19.15 Intro til Tai Chi & Qi Gong v/ Peter Bukrinsky
kl. 20.00 Danseworkshop: Swingdans v/ Per Rock & Kati "The cat"
kl. 21:00 Diskotek
kl. 02:00 Si’r vi Godnat
_____________________________________________________
 

Intro til Tai Chi og Qi Gong

v/ Peter Bukrinsky kl. 19.15-21.00 i Salen
 
Qi Gong bruges til at give en helbredende styrkende kraft, som også giver indre balance, mens Tai Chi bruges til at balancere din indre spirituelle kraft.

Peter lever ud fra livsstilen Jeetnitzu, som er baseret på kinesisk og japansk filosofi. Fra Japan begrebet Mushin "det tomme sind". Det bruges i dit indre spirituelle jeg, der hvor du finder dit instinktive jeg.  Fra Kina begerebet Tao, hvor du finder din indre ro med dit instinkt.
 
Peter har kombineret begge begreber, hvilket giver indre ro og styrker og balancerer både instinktet og sindet. Peter giver sin introduktion ud fra dette.

Efter introduktionen kan du i hjerterummet give dig selv rum til ro, stille samtale og kærligt nærvær. Et rum for kærlighed og sjælelig bevidsthed. 
 
_____________________________________________________
 
 

"Swingdans" med Per Rock & Kati "The cat"

Kl. 20.00-21.00 Danseworkshop i Salen 

Per Rock og Kati "The cat" gør det til en leg at danse og har en underholdende måde at formidle trinene på, så selv dem med “to venstre fødder” kan følge med og får sig et godt grin. 
 
Deres ekspertise er stor, og der er garanteret en inspirerende og sjov workshop. Per Rock er Danmarks mest alsidige swingdanser med mange års erfaring som turneringsdanser og underviser. Han danser samtlige swingdanse fra tiden 1900 til 1970´erne. Alt hvad han gør, det er ”The Real Deal”. 
 
Det er meget mere end blot rock – de jiver, swinger, hopper, bevæger sig og ikke mindst bevæger dem der bydes indenfor og op til dans. Man kan ikke sige, at der er én dans, der er ”swingdans”, men derimod er det en masse forskellige danse, der swinger og har det ekstra oomph (Oomph = fut i – gang i den).
 
Vi har fornøjelsen af at tilbyde et længerevarende forløb, hvor du får mulighed for at komme i dybden med alle disse fantastiske danse, som deler mange fælles grundtrin.  De vil afholde danseworkshop på Paradisco den 22. august, 17. oktober, 14. november og 12. december fra kl 20.00-21.00. 
 

De vil undervise i de fælles grundtrin hver gang og derudover fokusere på en af de mange stilarter indenfor Swingdans. 
 
Kom og vær med og få et blik ind i en fantastisk tid, med musikken og trinene fra ”de glade tider”. 
 

Alle er velkomne, uanset færdigheder. Per Rock skal nok imponere med hans evne til at lære fra sig.
 
 
 
_________________________________________________________
 
 

Diskotek i Salen 

Kl. 21.00-02.00 

Denne aften spiller DJ Mevlan og DJ Peter
 
Vores fantastiske DJ's spiller livsglad og energifyldt musik.  Den fælles musikprofil på Paradisco byder på kendte hits - pop, rock, disco, latin og techno.
 
Så kom og dans med os andre - dans frit som du vil. 
 
 _____________________________________________________

Aftens program fredag den 31. oktober

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften

  • kl. 19.00 Åbner vi dørene
  • kl. 19:30 Foredrag i Salen: Healing er at læge alle sår
  • kl. 21:00 Diskotek
  • kl. 02:00 Si’r vi Godnat
 _______________________________________________________

Kan du gøre dig selv syg,
kan du også gøre dig selv rask

v/ Læge Kurt Lindekilde

Kl. 19.30-21.00 Foredrag i Salen

Kurt Lindekilde - læge, akupunktør, spirituel psykoterapeut, underviser og skribent.

Kan du gøre dig selv syg – kan du også gøre dig selv rask – version 2.0 - Åndsvidenskab baseret på en psykologisk-videnskabelig tilgang sætter dig i stand til at gøre det umulige

Selvom vi kan heale os selv – som nyere forskning i kvantemekanik og biologi illustrerer – er vor selvhealing ganske afhængig af den bevidsthed, hvormed vi arbejder på sagen. 

En teosofisk inspireret forståelse af 7 psykiske grundfunktioner udgør et sofistikeret indre landkort, når du skal navigere i din selvhealingsproces. 

I dit indre selvhealingslandskab udgør bevidstheden det ”levende væv”, der binder krop, psyke og spirit sammen. 

Brug din unikke version af de 7 grundfunktioner optimalt, og sæt din bevidsthed i stand til på nærmest magisk vis at kommunikere selvhealings-mæssigt mellem din krops celler og den psykisk-spirituelle dimension. 

Når du samtidig benytter dig af det såkaldte nulpunktsfelt kobles du på holografisk vis op til uanede universelle ressourcer. Det betyder bl.a., at det er principielt muligt at heale hvad som helst, selvom det ikke er enhver beskåret at heale hvad som helst. 

Der vil være mulighed for at købe Kurt Lindekildes bog: "Kan du gøre dig selv syg - kan du også gøre dig selv rask" til særpris denne aften til kr. 150, samt hans CD'ere: Selvhealing og Selvudvikling og Selvhealing og Selvudvikling II til særpris kr. 130,- pr stk. 

Du kan læse om bogen og CD'en her>>

_______________________________________________________
 

Diskotek i Salen 

Kl. 21.00-02.00 

Denne aften spiller DJ Lasse og DJ Mevlan
 
Fantastiske DJ's spiller livsglad og energifyldt musik.  Den fælles musikprofil på Paradisco byder på kendte hits - pop, rock, disco, latin og techno. 
 
Så kom og dans med os andre - dans frit som du vil. 

_______________________________________________________ 

<

25 års Jubilæum fredag den 19. september

Vi glæder os til at se dig til en festlig aften

  • 20.00-21.00 Velkomstdrinks
  • 20.00-21.00 Diskotek
  • 21.00-22.00 Live Band: After Eight
  • 22.00-22.30 Diskotek
  • 22.30-23.30 Live Band: After Eight
  • 23.45-         Midnatsskål til alle
  • 23-30-02.00 Diskotek
  • 01.45-02.00 Baldr balloner og find fribilletter
  • 02.00-03.00 Oprydnings fest til de standhaftige
Der kan komme ændringer i programmet de næste 2 uger, så hold øje
_____________________________________________________
 

25 års Jubilæumsfest

Vi glæder os til at se alle vores gæster, foredrags- og workshopsholdere denne hyldest af en aften.

Kom og lad os fejre det sammen.

Der vil være velkomstdrinks til alle mellem kl. 20.00-21.00 og
vores Dj´s vil starte festen med musik på dansegulvet. 

_____________________________________________________ 

 

Live Band "After Eight"

Det fantastiske Live Band "After Eight" spiller for os mellem 
Kl. 21.00-22.00 
kl. 22.30-23.30
 
AFTER EIGHT PARTY BAND består af 5 mennesker der brænder for at spille musik og for at underholde!​
 
Anna Hansen er frontfiguren i bandet med en fantastisk stemme.
 
David Ekberg spiller bas.
 
Anders Stampe spiller trommer.
 
Anders Nimb spiller guitar.
 
Morten Boel spiller lead guitar.

De har et bredt repertoire der strækker sig over de sidste 4 årtier, danske som udenlandske HITS. De er et moderne partyband som går frisk til genren og til tider med et strejf af rock.

Nutidens svar på et tight og opdateret festband, som giver den max gas!!
 
  
_____________________________________________________
 
 

Diskotek i Salen 

Vores fantastiske DJ Mevlan og DJ Escalator spiller livsglad og energifyldt musik.  
 
Den fælles musikprofil på Paradisco byder på kendte hits - pop, rock, disco, latin og techno.
 
Så kom og dans med os andre - dans frit som du vil. 
 
 _____________________________________________________
 
  
 

Bar & Cafe

Denne aften vil Hjerterummet fungere som "Hjertecafe" med ekstra bar, borde og stole, hvor du kan sidde og snakke med gamle venner eller skabe nye netværk med nogle af vores andre skønne gæster.
 
Her vil der være mulighed for at smage vores fantastiske drinks til kun kr. 25,- pr. stk.
 
 
_____________________________________________________
 

Midnats skål !

23.30 Midnatsskål - Skål for alle de mange dejlige år og for lige så mange endnu.
 
 
_____________________________________________________
 

Vind fribilletter til efteråret 2014

01.45-02.00 Kan du finde dit "Indre barn" frem og smadre alle de balloner du kan. Vi har gemt fribilletter i nogle af dem.

02.00-03.00 Fælles oprydning for de standhaftige.

 _____________________________________________________
 
 

Priser & Åbningstider

Paradisco er både dans - foredrag og workshops. 

 

Åbningstid

Når der er Foredrag
kl. 19:00
 
Når der er Workshops
kl. 19:30
 
Der er Diskotek
kl. 21:00
 
Vi fester indtil kl. 02:00
 

Priser

Foredrag i Salen

kl. 19:30-21:00 pris 130,-
Inkl. garderobe og diskotek.

OBS!!!
Ved foredrag er dørene lukket
mellem kl. 19:30 - 21:00

Så kom i god tid, så du ikke forstyrrer foredraget. 
 

Danse-workshop i Salen

kl. 20:00-21:00 pris 100,-
Inkl. garderobe og diskotek.

 

Diskotek

Efter kl. 21:00 pris 80,-
 

Særlige arrangementer

Ved særlige arrangementer kan der være anden pris.
 

Grupperabat

Samlet gruppe på
mindst 10 personer, 
tilbydes grupperabat
og så bliver prisen: 
 
Foredrag kr. 110,-
Workshops kr. 80,-
Diskotek kr. 60,-
 
VIGTIGT!
Kontakt os mindst 5 dage før
og I skal ankomme samlet. 
 
Vi skal vide dato,
antal personer samt,
hvad tid I ankommer.
Skriv til: grupperabat@paradisco.dk
 
Desuden kan I reservere bord i vores dejlige Café. 
 
Paradisco | Njalsgade 23D, 2300 København S - inde i gården ved superbrugsen | paradisco@paradisco.dk